GEIRANGER
Flydalsjuvet
Ikke postsendt
10,5 * 15 cm. 

Harstad. 149 T 13

-måske verdens flotteste udsigt

Lad det være sagt med det samme. Jeg er ganske vild med den norske natur, især de mange indsejlinger med blå fjorde og stejle bjergsider. En af de absolut ypperste er Geirangerfjorden i Sunnmøre, der ligger i Møre og Romsdal fylke.

Den er 15 kilometer lang og inderst i fjorden ligger Geiranger.

Man kan ikke undgå at blive henrykt af denne fjord – Geirangerfjorden er en af de fineste skabelser, understreget af den menneskelige vilje til at bosætte sig på de stejle fjeldsider og faktisk opretholde et liv her.

Ud over kaskaderne af tordnende vand, der buldrer ned fra de nærmest lodrette fjeldsider, driller de imponerende vandfald ‘De Syv Søstre’, ‘Friaren’ og ‘Brudesløret’ klipperne med fjerlette silkeslør af tåge.

Geirangerfjorden er et certificeret, bæredygtigt rejsemål. Certifikatet gives til destinationer, der arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger. Udover at tilbyde enestående oplevelser til de besøgende har Geirangerfjorden fokus på at bevare den lokale natur og kultur.

Herudover er Geirangerfjorden med god grund optaget på UNESCOS verdensarvliste.

Geirangerfjorden. De syv søstre
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm. 

Normann. 13-13-37
HELLESYLT I GEIRANGERFJORDEN
Ikke postsendt

Foto Kirkhorn, Molde. No. 135

Der findes mange af de viste postkort, men det gør bestemt ikke Fjorden mindre smuk.