1901 blev et markant og skelsættende årstal i Grundlovens historie.

I.C. Christensen

Perioden forud herfor bliver ofte benævnt Provisorietiden. Kongen kunne efter Grundloven ensidig udpege ministre og herunder også regeringslederen, statsministeren (eller som denne hed dengang Konsejlpræsident). Provisorietiden blev ofte sat i forbindelse med Danmarks længst siddende statsminister J. Estrup. Han repræsenterede Højre og havde ikke noget flertal i folketinget. Ved hjælp af en kattelem i Grundloven udstedte han blot provisoriske love.

I.C. Christensen fra Venstre træder ind på scenen

Parlamentarismen, altså ideen om at regeringsmagten må bygge på størst mulig folkelig opbakning, har lige siden I.C. Christensens tid udgjort fundamentet for Danmarks styreform. I begyndelsen blev den defineret som princippet om, at en regering skulle have et flertal bag sig i Folketinget, og i dag – hvor landet ofte ledes af mindretalsregeringer – er det ændret til princippet om, at regeringen ikke må have et flertal imod sig.

Velkendt er det, at den daværende konge – dengang Christian IX – ikke ville udnævne en bonde til regeringsleder. Vi skulle helt frem til 1905 før kongen gav sig og udnævnte I.C. Christensen til statsminister.

I.C. Christensen blev født i Vestjylland i 1856.  Han uddannede sig som lærer. I 1886 vendte han tilbage til hjemegnen som skolelærer i Stadil, hvor han hurtigt blev sognets naturlige midtpunkt. Da han allerede året efter blev indvalgt i sognerådet, blev han straks udnævnt til rådets formand.

Folketingspolitiker

I januar 1890 stillede han op for Venstre i Ringkøbingkredsen, blev valgt til folketinget og fik hurtigt tilslutning fra alle de fraktioner af Venstre, der nægtede at indgå forlig med Estrup.

Da han kom til magten blev han den første folkevalgte regeringsleder i Danmark og har trukket lange spor efter sig.  Ganske vist led hans politiske karriere stor skade på grund af Alberti-affæren, ligesom han for sine hemmelige forhandlinger med Tyskland af historikere er blevet bedømt som alt fra antidemokrat til statsmand. (I.C. Christensen påtænkte at sælge De Dansk-Vestindiske Øer til Tyskland i bytte for en del af de tabte hertugdømmer). Ikke desto mindre er det et faktum, at der alene i det første årti efter systemskiftet i 1901 på J.C. Christensens initiativ blev gennemført flere reformer end i den foregående menneskealder. Og selvom han kun var regeringsleder i tre år, så var det sådan i næsten hele hans karriere, at stort set intet kunne ske i politik uden om ham. Man kan derfor kun vanskeligt komme uden om at karakterisere ham som en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde politikere.

I.C. Christensen døde i 1930.

Statuen af I.C. Christensen på sin nværende plads. Foran en del af

fortalerne for, at statuen flyttes til hans barndomshjem i Hee

I 1952 blev der på Torvet i Ringkøbing rejst en statue af I.C. Christensen. Siden 1993 har han stået på sin sokkel på hjørnet af Nygade og I. C. Christensens Allé i Ringkøbing og kigget mod nord. Længselsfuldt, mener nogle.

Der er nemlig en bevægelse i gang (og har været det længe) for at få hans statue flyttet til hans daværende hjem i Hee nord for Ringkøbing. Om det lykkes ved ingen i dag.

HEE ST.
Statsminister I.C. Christensens bolig
Postsendt ca. 1910
Med bureaustempel Skive-Nykjøbing