En upåagtet stor dansk statsmand. C.D.F. Reventlow (1748-1827)

STATSMINISTER C.D.F. Reventlow
Ikke postsendt
.
Reventlow-Museet Pederstrup, Lolland

Christian Ditlev Frederik Reventlow var godsejer, statsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær. Hans måske største fortjeneste var hans involvering i ophævelsen af Stavnsbåndet i 1788. Fra 1789 var Reventlow ledende medlem af den skolekommission, der forberedte 1814-skoleloven, og han medvirkede aktivt i oprettelsen af lærerseminarier. Indenfor skovdrift var Reventlow foregangsmand og initiativtager til Fredskovsordningen af 1805.  På sine egne godser praktiserede Reventlow sine politiske ideer, længe før de blev til love – han oprettede skoler, afløste hoveri og indførte moderne driftsmetoder.

I 1797 blev han statsminister.

Reventlows kritiske holdning til Frederik VI´s udenrigspolitik og økonomiske politik, der førte til krigene mod England og efterfølgende statsbankerot, bragte ham i stigende modsætning til kongen, hvis kabinetsstyre han misbilligede. I 1813 forlod Reventlow statstjenesten i protest.

Senere trak Reventlow sig tilbage til sine godser på Lolland. Da den gamle politiker døde, blev han hædret for at kæmpe for folkets frihed, og for at sætte landboreformerne i gang.

Museet i Pederstrup

TORRIG L (Nakskov). Reventlow-Museet, Pederstrup
Ikke postsendt

Udgivet af Museet

På Reventlow-Museet i Pederstrup i Torrig på Vestlolland træder man ind i hjemmet hos den store statsmand og reformator. Her fornemmer man livet på en herregård omkring år 1800, og i de smukt møblerede stuer i hovedbygningens stueetage er det muligt at komme helt tæt på Reventlow, hans politiske virke og ikke mindst hans privatliv, fortalt gennem portrætter, kunstgenstande og møbler fra familien og perioden. 

Kunstmaleren L.A. Ring og mit ynglingsmaleri

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen) (1854-1933) var en tidlig dansk symbolistisk maler. Han malede skildringer af realistiske scener af husmænd og deres boliger. Som ung var Ring rastløs og havde ikke stiftet hjem og familie.

I 1881 besluttede han og vennen, maleren Hans Andersen fra landsbyen Brændekilde, at ændre deres efternavne. De tog deres fødebyers navne til efternavne for at undgå at blive forvekslet ved en fælles udstilling. Laurits kom da til at hedde L.A. Ring (Ring var en landsby mellem Næstved, Præstø og Vordingborg), og vennen Hans blev til H.A. Brændekilde.

Ring var hele sit liv fritænker og ateist.

Foråret 1895 ændredes hans stil til mere lyse toner og motiver efter mødet med Sigrid Kähler, der på dette tidspunkt var 21 år gammel. De blev gift året efter, hvor L.A. Ring var 41 år – 20 år ældre end hustruen.

I Rings kunst er vejen, landevejen, hulvejen og markstien et gennemgående motiv, også andre veje som bække, åløb, flodmundinger og åbent hav og det moderne som broer, jernbanespor og telefontråde bruger Ring som ledemotiver. Vejene leder blikket ind i billederne og videre ud igen, symbol på den menneskelige tilværelse.

Sigrid Kähler (1874-1923) var datter af keramikeren Herman Kähler, ejeren af Kählers berømte, keramiske fabrik. Hun arbejdede i faderens værksted, hvor hun fortrinsvis udførte dekorationsmalerier især med blomstermotiver. I 1895 mødte hun L.A. Ring, der på det tidspunkt havde sin daglige gang i Kählers værksted. Parret blev gift i 1896 og fik tre børn. Efter giftermålet lagde hun sit eget kunstneriske virke på hylden og helligede sig husarbejdet. Sigrid Ring døde af tuberkulose i 1923.

Mit absolutte ynglingsbillede. L.A. Rings hustru Sigrid Kähler

I havedøren
Kunstnerens Hustru. 1897

Pinx L.A. Ring. Ikke postsendt. 10,5 cm. * 15 cm. 

Statens Museum for Kunst

Et typisk Ring-maleri, som han arbejdede på over flere år:
Led- eller banevogteren i Landsbyen Ring

Holger Drachmann

Holger Drachmann blev født i København 1846 og døde 1908 i Hornbæk, 62 år gammel

Holger Drachmann blev kendt som både digter og kunstmaler.

Hans forhold til kvinder var turbulent og utrolig farverigt. Han var gift 2 gange og havde bunker af elskerinder, de fleste med tragiske forløb og undergang.

Som skribent kan fremhæves hans ”I Storm og Stille”. Her er fire fortællinger, som fokuserer på kærlighedens bryderier. Kunstneren skildrer et utal af giftermål, skilsmisser og muser. Drachmann får anerkendelse som en af det moderne gennembruds centrale kunstnere som Georg Brandes og Herman Bang.

Maleriet var en sidebeskæftigelse til Drachmanns forfatterskab i den betydning, at det var skriverierne, Drachmann tjente penge på. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at maleriet kun var en fritidsinteresse. Omkring 1880 skriver Emmy, Drachmanns anden kone, i sine erindringer: “For Resten malede han en Del og gik aldrig ud uden at have sin Skitsebog med sig. Jeg forstod, at Maleriet var en Lidenskab hos ham. Vi gik aldrig en Spadseretur, uden at han ‘lavede Malerier’ med Haanden skyggende for Øjet, indrammende et eller andet Motiv, og talte om de Farver, der skulde bruges. Han kunde ogsaa pludselig afbryde Turen ved at sige: ‘Næ, dette her MAA jeg tegne!’

DRACHMANNS HUS I SKAGEN
Ikke postsendt. 15 cm. * 10,5 cm.

Græsbølls Boghandel, Skagen. 7804A-82

Drachmann var fiskernes ven, hvilket især skyldtes én episode. Skagens redningsmand, Lars Kruse, blev i 1879 indstillet til Fortjenstmedaljen efter sit lange virke som formand for redningsflåden – og efter at have reddet omtrent 200 mænd fra druknedøden – men da han skulle modtage prisen, var den blevet sendt tilbage igen med en kort skrivelse: ”Lars Kruse var ikke nogen ’ærlig’ mand.”

I 1844 havde den dengang 15-årige Lars Kruse solgt et stykke ”Blaatræ”, der var strandingsgods, og blev sammen med sine tre venner stillet for dommeren og straffet med pisk. Denne forseelse gjorde, at Kruse ikke kunne modtage sin medalje mange år efter.

Drachmann skrev til byfogeden og talte Kruses sag. Hans pen fornægter sig ikke her:

”Hvis min blotte Opfordring i disse Linjer imidlertid skulle vise sig utilstrækkelig, da agter jeg at opbyde al min Energi og den Indflydelse jeg øver i den danske og skandinaviske Presse til Bedste for en så værdig Client, og jeg skulde da meget beklage om jeg, ved at sprede lys i denne Sag, tillige kom til at berøre mulige tilgrændsende Skygger i Hr. Byfogedens Jurisdiction og i de sociale Forhold paa Skagen”.

Kruse fik sin medalje samme efterår.

Drachmann døde i Hornbæk 1908 men blev begravet på Grenen i Skagen. P.S. Krøyer malede indgangspartiet til Graven.

Holger Drachmanns Grav på Grenen
Ikke postsendt. 10,5 * 15 cm. 

A. Jensen, Kiosken Grenen. 13218

Postkort med Lars Kruse, der er nævnt i beskrivelsen

FAABORG. Poul Kinafarers Gaard

Poul Kinafarers Gaard
Ikke postsendt men beskrevet på adressesiden

Alstrøms Boghandel, Faaborg – 86072 (Stender)

Det farverige navn skyldes fynboen Poul Jacobsen, der i 1754 erhvervede et større bindingsværkshus ud til Østergade i Faaborg. Han var født i Svanninge nær Faaborg.  18 år gammel stod han til søs i håbet om at gøre sin lykke.

Poul Jacobsen avancerede hurtigt fra sejladsen med lokale Faaborg-skuder til en hyre på et af skibene under Asiatisk Kompagni i København. Tre gange gjorde han turen til Kina, hvilket gav ham tilnavnet Kinafarer. Han var mere end en dygtig sømand, for han købte for egen regning varer i Kina og solgte dem med god fortjeneste i hjembyen.

I 1744 blev han gift og løste borgerskab som købmand. Her lod han i et stort byggeri rejse et forhus i 18 fag bindingsværk i 2 etager. Intet af det er bevaret i dag. Alene et pakhus inde i gården giver et indtryk.

Faaborg var på det tidspunkt en stor handels- og købmandsby. Bl.a. havde Faaborg det største antal skibe af alle de fynske byer. Som så mange andre byer måtte Faaborg opleve tilbagegang, da Napoleonskrigene hærgede Europa og Danmark blev slået i hartkorn med netop Napoleon.

Baghuset blev tilføjet til gårdanlægget som pakhus i 1771. Huset er en betydelig bygning, der er 15 fag langt og ligeledes to etager højt, og som giver et godt indtryk af den flotte bindingsværksgård, der har ligget her tidligere Oprindeligt bestod anlægget af et forhus i 18 fag og to store sidebygninger. I dag huser pakhuset et advokatkontor. Pakhuset er ikke ændret væsentligt i det ydre siden opførelsen. Det kan stadig ses, hvis man går ind på gårdpladsen gennem porten ved Torvet 2.

Poul Jacobsen ”Kinafarer” købte ejendommen i 1754 efter sognepræst Seerup.

Poul Jacobsen var født i 1717 i Svanninge uden for Faaborg som søn af en fæstebonde. Han blev beskrevet som en yderst driftig købmand og med en beskeden adfærd. Han døde i 1775, kun 58 år gammel.

At Poul Kinafarer var en jævn mand, forhindrede ikke, at der blev gjort stads af ham, selv i døden! Her er notatet i Faaborg Kirkebog ved hans begravelse i 1775:

“Løverdagen d. 18 Febr om Efttermiddagen Kl. 5 døde Sr. Povel Jacobsen Kiøb og handels Mand her i Byen, som var 58 aar gammel, blev begravet Løverdagen d. 25 Ditto, og hans liig nedsat i een aaben begravelse i Koret givet vox lius tillige Ringet og talt over graven af Hr. Kannevorff. “

Så kunne det næppe blive finere.

Her kan ses flere gamle postkort fra Faaborg

https://bjorneri.dk/FAABORG/FAABORG.html

Hald Hovedgård ved Viborg

bjorneri42 / 6 seconds ago

Et flot eksempel på dansk humanitært arbejde

VIBORG. HALD
Studentercenter
Postsendt  i 1960´erne

1870`erne rummede Lejren ved Hald, et militært etablissement, hvor omkring 10.000 mand af hæren hver sommer blev samlet for at holde øvelser.

Danmark var under 1. Verdenskrig 1914-1918 neutral, men engagerede sig i det humanitære arbejde. På dansk initiativ blev en aftale indgået med Tyskland og Østrig-Ungarn om udveksling af syge krigsfanger. Haldlejren skulle huse krigsfanger fra Tyskland og Østrig-Ungarn, mens de russiske blev huset i Horserødlejren i Nordsjælland. Der blev opført 64 rødmalede træbarakker, som skulle rumme 200 officerer, 1.000 menige samt det danske bevogtningsmandskab på 120 mand.

FOLKEKURANSTALTEN VED HALD
Postsendt 1960 fra Viborg til Roskilde.

Notater på billedsiden
Stender. 69133

Under krigen passerede lidt over 1.500 tyskere igennem lejren. De sidste forlod lejren i maj 1918. Lejren skulle dog snart blive fyldt op igen. For fra efteråret 1918 og frem til 1920 husede Haldlejren flere tusinde russiske, krigsfanger, der var blevet løsladt som resultat af fredsslutningen i november 1918. Af disse russiske krigsfanger valgte man fra dansk side, at dem, der havde sympati for det nye bolsjevistiske i Rusland, skulle interneres i Hald og dermed i sikker afstand fra København, mens de apolitiske eller kontrarevolutionære interneredes i Horserød.

1922 overdrog den danske stat lejren til Røde Kors og etablerede Folkekuranstalten.

Folkekuren eller Kuren, som institutionen kaldtes i daglig tale, kunne rumme op til 500 patienter. Den villabebyggelse, som nu hedder Hald Ege, er i hovedsagen opstået som beboelse for personalet på Folkekuranstalten.

Ved udbruddet af 2, verdenskrig 1939 fik Danmark behov for at internere soldater, som på forskellig måde fra de krigsførende lande var havnet på dansk, dvs. neutralt, område. Det kom hovedsagelig til at dreje sig om tyske flyvere og marinesoldater. Ved tyskernes besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev de internerede soldater frigivet, men lejren blev derefter kortvarigt brugt af tyskerne til internering af britiske og franske statsborgere. I løbet af besættelsen overtog den tyske værnemagt efterhånden hele Folkekuranstalten for at bruge den som lazaret og kaserne.

Efter 1945 overtog Dansk Røde Kors Folkekuren igen og anstalten blev derefter anvendt til flere forskellige formål, f.eks. til poliopatienter og til flygtninge efter Ungarnopstanden i 1956.  I 1961 indstillede Dansk Røde Kors sin virksomhed på Folkekuranstalten

I nogle af de røde barakker er der fortsat bosteder og beskyttede værksteder for psykisk handicappede. Nogle af barakkerne er omdannet til boliger, og der er ligeledes gennem de senere år bygget et mindre antal nye seniorboliger, ældreboliger og andelsboliger på området. Et mindre museum – Hald Ege Samlingen – fortæller om dette særprægede steds historie.

I dag afholdes der bl.a. refugieuger i Hovedbygningen, bl.a. kurser for Oversættere.


Hald. Kuranstalten. Fra tiden omkring Besættelsen. Optagelsen.
Postsendt 1949 fra Viborg til Skanderborg

Aage Munksgaard, Viborg. 78295 (Stender)

Alle de viste postkort kan ses her: https://bjorneri.dk/VIBORG/VIBORG.html

Sweizerhuset i Frederiksberg Have

Frederiksberg Have blev omkring år 1800 omlagt fuldstændig af kong Frederik 6, der på det tidspunkt var regent men endnu ikke konge.  Blandt andet blev Schweizerhuset bygget i 1801, samme år som den danske flåde blev delvis ødelagt af englænderne ved slaget på Rheden.

Schweizerhuset er beliggende i den vestlige ende af Frederiksberg Have, nær indgangen til haven ved Søndre Fasanvej med udsigt over søen med Schweizerøen.

FREDERIKSBERG HAVE Sweitzerhuset (1860)
Ikke postsendt
Alex Vincents. No. 13

Schweizerhuset blev bygget som et lysthus, hvor kongefamilien kunne indtage forfriskninger. Stilen har ikke meget med Schweiz at gøre, men tidens sværmeri for bjergrige områder gjorde valget af navnet oplagt.

En tragisk kærlighedshistorie

Store Bededags morgen i 1818 fandt man ligene af et kærestepar i Frederiksberg Have. De unge havde skudt sig gennem hovedet. Den tragiske begivenhed er blevet genstand for mange historier, skriverier og sågar et teaterstykke.

Et ungt kærestepar begik selvmord ved at skyde sig selv gennem hovedet. De blev fundet døde om morgenen i en grotte nær Schweizerhuset i den vestlige del af haven.

Selvmordet skabte megen røre og debat. Ikke mindst fordi ingen rigtig vidste, hvorfor de unge havde begået selvmord. De var nemlig forlovede og skulle giftes.

– Henriette Magdalene Smidt var begavet med alle de fortrin, naturen kunne skænke en pige, der var forbillede for sit køn. Hun havde en oplyst forstand, et ædelt hjerte, et skønt ansigt og en yndig figur.

Henriette var forlovet med styrmand Jacob Tolderlund. Han var af god familie. Han var ikke just opvakt, men havde dog en temmelig god forstand og et tækkeligt udseende. Men hans karakter blev beskrevet som den modsatte af Henriettes:

– Han var ofte mørk, tilbageholdende og skinsyg. Hans blik var vildt – især i den seneste tid. Og selv hans elskede tilstod, at hun ofte næsten var bange for ham.

————
Nogle mente, at den tragiske hændelse skyldtes jalousi. Henriette arbejdede hos en kendt restauratør på Frederiksberg. Han ville selv have pigen, så han bestormede hende med alle mulige forslag.

Styrmanden skulle på togt til Middelhavet. Han frygtede, at restauratøren ville få alt for let spil, når han selv var på langfart. Derfor så Henriette og Jacob ingen anden udvej end at begå selvmord sammen.

Tragedien blev også brugt til et teaterstykke, ”Pagten”, skrevet af professor Thomas Christopher Bruun. Stykket blev opført på Det Kongelige Teater. Men det blev en dundrende fiasko. ”Pagten” blev taget af plakaten efter tre forestillinger.

Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

RINGSTED. Hotel Postgaarden. Især kendt fra TV-serien Matador

Ringsteds Postgaard, der oprindelig var en Købmandsgaard, lå i Sct. Bendtsgade, hvor rådhuset blev bygget, men i 1806 brændte Ringsted. Man valgte at genopbygge Postgaarden på den oprindelige matrikel, men da byen i 1826 overtog den, oprettede man i stedet Postgaarden i Nørregade 2

RINGSTED. HOTEL POSTGAARDEN
Ikke postsendt

Ahrent Flensborgs Boghandel. No. 459

Postgaarden i Ringsted er identisk med Postgaarden i TV-serien Matador. Den har lagt navn til en række episoder fra Lise Nørgaards folkekære serie. Her kan nævnes:

I den store sal bliver afholdt forskellige arrangementer i løbet af serien. På restauranten arbejder overtjener Olsen.

Hr. Schwann spiser på Postgården i begyndelsen af serien, men han må senere spise på Jernbanerestauranten, da hans penge langsomt slipper op.

Her har Violet Vinter sin danseskole i den store sal igennem det meste af serien. I fjerde afsnit afholdes både en auktion og en koncert. I afsnit 16 afholdes der borgermøde om en folkepark på Fedet.

Kristen Andersen Skjern tager et værelse på Postgården, da han kommer til byen i fjerde afsnit.

I afsnit 8, hvor Ernst Nyborg kommer til byen i en periode bor han her. Maude opsøger ham på hans hotelværelse på Postgåden, hvor hun finder Gitte Graa liggende nøgen i hans seng.

Postgården var fra starten almindeligt hotel og restauration, men i 1985 hørte disse funktioner op, og gården blev overtaget af Unibank (nu: Nordea), som indrettede administrationskontorer i bygningen.

For ganske nylig er bygningen igen solgt og blevet overtaget af Rasmus Egede, der er indehaver af Leva Ejendomme.

Her kan ses flere gamle postkort fra Ringsted

https://bjorneri.dk/RINGSTED/RINGSTED.html

Stubbekøbing. En malerisk by på nordsiden af Falster

STUBBEKØBING. FRA TORVET
Ikke postsendt

Niels Bruuns Boghandel. 79159 (Stender)

Stubbekøbing ligger på det nordlige Falster på sydsiden af Grønsund med udsigt over vandet til Bogø.
Stubbekøbing nævnes første gang i 1288, da den blev brændt ned af Marsk Stigs tilhængere.

I 1500-tallet var byen større end Nykøbing. Der har i øvrigt ofte været rivalisering mellem Falsters to største byer, Nykøbing og Stubbekøbing. Stubbekøbing havde dengang borgmester, rådmænd og byfoged. Men i 1594 blev Nykøbing dronning Sophies enkesæde og byen overhalede hermed Stubbekøbing. Enkedronning Sophie var gift med Frederik den 2. og mor til Christian IV.

I 1672 havde Stubbekøbing 511 indbyggere og i 1700-tallet nåede Stubbekøbing et lavpunkt med kun 484 indbyggere.

Stubbekøbings befolkningstal var igen støt stigende i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. I 1890’erne havde byen brændevinsbrænderi, hvidtølsbryggeri, jernstøberi og maskinfabrik, savværk, gasmålerfabrik og bogtrykkeri. “Stubbekjøbing Avis” blev udgivet i byen.

Jernbanen på Falster kom fra Orehoved til Nykøbing i 1872 og videre til Gedser i 1886. Den berørte altså ikke Stubbekøbing, som først senere fik endestation på Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banens strækning. Et forslag om en nordfalstersk jernbane Stubbekøbing-Nørre Alslev-Guldborg blev ikke realiseret.

En ny havn blev anlagt i 1931.

Ved kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet “købstad” og Stubbekøbing blev kommunesæde i den nye Stubbekøbing Kommune. I 2007 var det slut, idet Stubbekøbing indgik i den nye Guldborgsund Kommune.

Et af Stubbekøbings bysbørn er Marie Grubbe ( 1643-1718), der levede sine sidste 12 år i Borrehuset øst for Stubbekøbing. Her boede hun – der tidligere havde været adelsfrue og med 2 andre stormfulde ægteskaber bag sig – som færgekone (ved overfarten til Møn). Hun boede her med sin 3. mand Søren Møller.

Postkortet viser en af Stubbekøbings gader i bymidten, Møllegade fra perioden 1900-1910. Det er ikke postsendt og udgivet af G. Bruuns Forlag i byen.

G. Bruun står for Gotfred Bruun (1852-1915), der var boghandler i Vestergade 5 i Stubbekøbing. I 1910 overtager hans søn Niels Bruun forretningen. Niels Bruun har tillige udgivet mange postkort med motiver fra Stubbekøbing.

Her kan ses andre gode postkort fra Stubbekøbing

https://bjorneri.dk/STUBBEKOEBING/STUBBEKOEBING.

Aarhus Zoologiske Have 1932-1960

127-stadionalle-skovbrynet
Aarhus. Stadion Allé/Skovbrynet
Zoologisk Have
Postsendt 1936
William Hansen, Nr. 4859

Aarhus Zoologiske Have, eller blot Aarhus Zoo, blev i 1932 anlagt af Axel Hutzelsider i Havreballe Skov mellem Jyllands Allé, Stadion Allé og Skovbrynet i overfor Tivoli Friheden.

Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven.

Oprettelsen af Zoo blev behandlet i Aarhus Byraad den 11. februar 1932. Alle byrådets 7 borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti Jens Christian Møller formulerede en del af kritikken således:

”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”.

Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik.

Aarhus. Zoologisk Have
Søløverne fodres
Postsendt 1938
 Intet forlag. Intet nummer

Aarhus Zoo var i de første år en stor publikumssucces med op mod 300.000 gæster årligt, men kapitalgrundlaget for haven var fra starten svagt. Trods pæne entréindtægter kunne fornyelser og reparationer ikke finansieres, og situationen blev kun værre under krigen hvor priserne på foder og byggematerialer steg voldsomt.

I 1934 blev haven omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under krigen, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.

Senere blev haven bortforpagtet til Chr. Jensen. Efter dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh driften.

Aarhus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven.

Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Kay Bøgh opsagde sin kontrakt, bygningerne blev revet ned og dyrene solgt.


Fra en anden vinkel. Indgangen til Zoologisk Have til højre.
I baggrunden Aarhus Stadion
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer