AARHUS. Skolegade

Aarhus. Skolegade op mod Domkirken

Fra omkring 1910, hvor alle pænt følger kanonfotografens anvisninger om at stå stille

Ingen Forlagsangivelse

• Igennem tiderne har Skolegades centrale placering både tæt på by og havn, været særdeles attraktiv for restauratører. Gaden har i dag en god placering med både togstation, teater, DOKK1, Domkirken og Aarhus Aa som nærmeste naboer. Flere færger og skibe lagde også til på Aarhus Havn, som Skolegade førhen grænsende direkte op til. Der ses i dag spillesteder, natklubber, cocktailbarer, værtshuse og enkelte restauranter. Af de længstlevende af de nuværende kan nævnes Pinds Café, hvis historie kan spores helt tilbage til 1848, Casino Bar som flyttede til Skolegade fra Rosenkrantzgade i 1964 og spillestedet Fatter Eskild med stor gårdhave med udeservering siden 1973  Af restauranter kan nævnes Teater Bodega. hvis historie går helt tilbage til år 1911 som ‘Torvecafeen’, men stedet har haft sit nuværende navn siden 1959.

I 1827 anlagde Laurids A. Jahnsen en søbadeanstalt i Skolegade 32. Det var Aarhus første søbadeanstalt. I forbindelse med åbningen af indrykkede Laurids A. Jahnsen følgende annonce i Århus Stiftstidende:

”Den Opmærksomhed som Søebade overalt finder ved sin Behagelighed og for Sundheden velgieørende Virkninger har tilskyndet Undertegnede at anlægge en almen Søe-Badeanstalt for Aarhuus og Omegn i Gaarden Nummer 32 paa Skolegaden, som dertil synes fortrinligen situeret og frembyder en af de behageligste Udsigter i Aarhuus. Anlægget er nu saavidt fuldført, at det fra Mandag af staaer til Afbenyttelse. Maatte det nu, som jeg haaber, vinde Publikums Bi-fald og svare til dets Bestemmelse; at forene Nytte med Behagelighed, vil jeg derved høste Lønnen for de Besværligheder Anlægget har været forbunden med.”

Advertisement

Helligåndshuset i Randers

– giv et bidrag til opførelsen, så slipper du for en tur i Skærsilden

HELLIGAANDSHUSET
Postsendt til Kiel/Flensburg i Tyskland. Frimærkerne aftaget
7840 C. N:s, Lj, Sthlm

Helligåndshuset eller Det gamle Stenhus, som det engang kaldtes, ligger på Erik Menveds Plads i Randers, Det er uden tvivl et af de huse i byen, der gennem tiden har været hjemsted for flest aktiviteter. Senest på grund af storken Julius, der i flere år havde sommerbolig på toppen af huset.

Husets historie strækker sig næsten 600 år tilbage – til 1434, hvor det blev bygget af Købsvendens Lav. De fik støtte dertil af landes bisper, der gav lov til, at midlerne blev indsamlet ved salg af afladsbreve. Man fik f.eks. 40 dages aflad, d.v.s. 40 dage mindre i Skærsilden, hvis man bidrog med et passende beløb til byggeriet. Huset blev bygget som omsorgshjem, hvor man tog sig af gamle, syge, fattige og hjemløse mennesker – både børn og voksne.

I 1489 blev ledelsen overtaget af den katolske Helligsåndsorden, (deraf navnet Helligåndshuset), der hørte direkte under paven, og huset, som vi kender det i dag, er den sidste rest af Helligåndsklosteret.  I 1530 blev hele Randers lagt i aske ved en storbrand.  Helligåndshuset klarede branden men fik dog ikke lov at bestå i længere tid. I 1541 – lige efter Reformationen – blev det nedlagt af Christian den 3., da den katolske tro måtte lade livet og munkene over hele landet var blevet beskyldt for dovenskab og pligtforsømmelse.

I 1782 blev huset købt af kommunen med henblik på at bruge det til latinskole. På Randers Latinskole gik digteren Steen Steensen Blicher, der var elev 1796-1799 og vendte tilbage som lærer i 1810- 1811. Omkring 1850 var Henrik Pontoppidan elev her.

Huset var med de mange år på bagen efterhånden meget slidt og forfaldent og så direkte miserabelt ud. Oven i købet blev det kaldt for en gammel, rådden skidtkasse af en amtmand fra Aarhus. Derfor ville man nu rive huset ned for at skabe mere torveplads, og det resulterede i en kæmpe avisdebat. Der gik sjældent en dag uden lange indlæg i avisen, hvor bygningens fremtid blev diskuteret. Her er nogle eksempler på læserbreve derom:

“Har denne bygning kunstnerisk værdi? Nej, ikke spor. Tværtimod udmærker den sig fænomenale hæslighed. Den har i mange år vansiret den plads, hvorpå den ligger. ” 

“Det er et blad af Danmarks historie, man vil udslette; et sjældent og uerstatteligt, et her i landet enestående og mærkeligt monument”.

“Den er aldeles uanvendelig til nogen som helst brug, og når nu historisk samling ret snart forlader den ligesom Teknisk Skoles elever, så er det kun et elysium for rotter og mus”. 

Da det så ud som om Helligåndshusets skæbne var blevet bestemt, blev der iværksat en personlig indsamling, der rendte op i 26.712 kroner, og huset blev reddet.

Arkitekt Hack Kampmann fik til opgave at restaurere huset og bringe det tilbage til, hvad der mentes var dets oprindelige udseende. Helligåndshuset stod færdigrestaureret i 1897, hvor kommunen igen overtog det, og straks efter fik Folkebiblioteket til huse i underetagen, hvor det lå indtil 1927.  Fra 1927 – 1947 blev huset brugt til f.eks. foredrag, teater, møder o.s.v. I 1947 flyttede Randers Turistbureau ind i det gamle historiske hus, hvor det lå indtil 1993.

Huset eksisterer stadigvæk på sin oprindelige plads.

HELLIGAANDHUSET
Formentlig postsendt i brev

Papirbazaren, Brødregade 1, Randers

De to kort og mange flere fra Randers kan ses her:

https://bjorneri.dk/RANDERS/RANDERS.html

Jeppe Aakjær

Jeppe Jensen Aakjær blev født i 1866 i Aakjær, Fly Sogn ved Skive. Han døde i 1930 64 år gammel på gården Jenle i Salling.

Jeppe Aakjær var en betydelig dansk forfatter af romaner, noveller, digte og skuespil.

Jeppe Aakjær var flere gange i konflikt med samfundet, som han gjorde oprør imod.  I 1887 sad han i fængsel 17 dage for sine foredrag om Den franske Revolution i 1789 og sine angreb på Indre Mission.

Han var gift med forfatterinden Marie Bregendahl, der som han selv stammede fra Fjends.  I slutningen af 1899 skiltes de efter at have fået en søn. Aakjær blev boende i København, men om sommeren flyttede han til gode venner i Jylland. Her udfoldede han sig rigtigt, især i Jebjerg. Her skrev han bl.a. Missionen og dens Høvdinge og Vredens Børn, der satte sindene i kog over hele Danmark. Ikke mindre end 1.000 artikler blev det til. De fleste kritiserede Aakjær, men mange fik øje på de elendige forhold, tyendet levede under. I 1907 nedsattes en tyendekommission med bl.a. Peter Sabroe, der skulle se på forholdene. Tyendeloven blev ophævet i 1921.

I 1902 mødte Aakjær den unge jyske pige Nanna Krogh. De forelskede sig straks i hinanden. Da Aakjær ikke havde orden i sine skilsmissepapirer, kunne han først blive gift med Nanna Aakjær i 1907. Straks efter flyttede parret ind på den nybyggede gård “Jenle” i Salling 12 km nord for Skive.

JENLE 1916. Nanna og Jeppe Aakjær i dagligstuen.
Busten af Jeppe Aakjær (af N. Hansen-Jakobsen) står
i Jenles forhave
Ikke postsendt
Solveig Bjerre

Nanna Aakjær var først uddannet snedker og derefter billedskærer. De fik børnene Solveig og Esben.

Når Aakjær havde offentliggjort sine digte, flokkedes komponisterne om at sætte melodi til dem.

Komponisten Carl Nielsen skrev musik til Jens Vejmand

Jeg er havren. Komponisten er Aksel Agerby

Ole sad på en knold og sang. Melodi Alfred Thofft

Thomas Laub skrev i 1915 melodi til Aften (stille, sol går ned). Digtet fra 1912 er optaget i Kulturkanonen som en del af lyrikantologien.

JENLE. Jeppe Aakjærs Gaard
Ikke postsendt
Skive Papir. 90640 (Stender)

Systemskiftet 1901 og I.C. Christensen

1901 blev et markant og skelsættende årstal i Grundlovens historie.

I.C. Christensen

Perioden forud herfor bliver ofte benævnt Provisorietiden. Kongen kunne efter Grundloven ensidig udpege ministre og herunder også regeringslederen, statsministeren (eller som denne hed dengang Konsejlpræsident). Provisorietiden blev ofte sat i forbindelse med Danmarks længst siddende statsminister J. Estrup. Han repræsenterede Højre og havde ikke noget flertal i folketinget. Ved hjælp af en kattelem i Grundloven udstedte han blot provisoriske love.

I.C. Christensen fra Venstre træder ind på scenen

Parlamentarismen, altså ideen om at regeringsmagten må bygge på størst mulig folkelig opbakning, har lige siden I.C. Christensens tid udgjort fundamentet for Danmarks styreform. I begyndelsen blev den defineret som princippet om, at en regering skulle have et flertal bag sig i Folketinget, og i dag – hvor landet ofte ledes af mindretalsregeringer – er det ændret til princippet om, at regeringen ikke må have et flertal imod sig.

Velkendt er det, at den daværende konge – dengang Christian IX – ikke ville udnævne en bonde til regeringsleder. Vi skulle helt frem til 1905 før kongen gav sig og udnævnte I.C. Christensen til statsminister.

I.C. Christensen blev født i Vestjylland i 1856.  Han uddannede sig som lærer. I 1886 vendte han tilbage til hjemegnen som skolelærer i Stadil, hvor han hurtigt blev sognets naturlige midtpunkt. Da han allerede året efter blev indvalgt i sognerådet, blev han straks udnævnt til rådets formand.

Folketingspolitiker

I januar 1890 stillede han op for Venstre i Ringkøbingkredsen, blev valgt til folketinget og fik hurtigt tilslutning fra alle de fraktioner af Venstre, der nægtede at indgå forlig med Estrup.

Da han kom til magten blev han den første folkevalgte regeringsleder i Danmark og har trukket lange spor efter sig.  Ganske vist led hans politiske karriere stor skade på grund af Alberti-affæren, ligesom han for sine hemmelige forhandlinger med Tyskland af historikere er blevet bedømt som alt fra antidemokrat til statsmand. (I.C. Christensen påtænkte at sælge De Dansk-Vestindiske Øer til Tyskland i bytte for en del af de tabte hertugdømmer). Ikke desto mindre er det et faktum, at der alene i det første årti efter systemskiftet i 1901 på J.C. Christensens initiativ blev gennemført flere reformer end i den foregående menneskealder. Og selvom han kun var regeringsleder i tre år, så var det sådan i næsten hele hans karriere, at stort set intet kunne ske i politik uden om ham. Man kan derfor kun vanskeligt komme uden om at karakterisere ham som en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde politikere.

I.C. Christensen døde i 1930.

Statuen af I.C. Christensen på sin nværende plads. Foran en del af

fortalerne for, at statuen flyttes til hans barndomshjem i Hee

I 1952 blev der på Torvet i Ringkøbing rejst en statue af I.C. Christensen. Siden 1993 har han stået på sin sokkel på hjørnet af Nygade og I. C. Christensens Allé i Ringkøbing og kigget mod nord. Længselsfuldt, mener nogle.

Der er nemlig en bevægelse i gang (og har været det længe) for at få hans statue flyttet til hans daværende hjem i Hee nord for Ringkøbing. Om det lykkes ved ingen i dag.

HEE ST.
Statsminister I.C. Christensens bolig
Postsendt ca. 1910
Med bureaustempel Skive-Nykjøbing

Askov Højskole

Højskolernes flagskib og Grundtvigs højborg

ASKOV HØJSKOLE
Postsendt 1921 fra Vejen til Rødvig Stevns

Frimærket aftaget

Jens Arnums Boghandel. Askov pr. Vejen

Askov Højskole ligger i landsbyen Askov ca. 3 km vest for stationsbyen Vejen i det sydlige Jylland mellem Kolding og Esbjerg. Den blev grundlagt i 1865 som en videreførelse af Danmarks første folkehøjskole, oprettet 1844 i Rødding. Rødding blev efter krigen i 1864 indlemmet i Prøjsen (senere Tyskland).  Politisk og geografisk var vejen derfor banet til etablering af en højskole tæt ved den nye grænse til Tyskland, men altså på dansk område.

Lærerkredsen fra Rødding med Ludvig Schrøder som forstander ønskede efter 1864 fortsat at arbejdet nord for grænsen. Men Askov blev anderledes end Rødding.

Hvad der især kom til at give Askov Højskole dens særpræg, var indførelsen af den “udvidede” højskole fra 1878. På vinterskolen kunne som noget nyt tilbydes en række udvidede fag, som primært var beregnet for elever (både mandlige og kvindelige), der tidligere havde været på andre højskoler. Det blev derfor muligt at tiltrække højt kvalificerede lærerkræfter som f.eks. fysikeren og opfinderen Poul la Cour, der var banebrydende indenfor vindmøller.

I starten kom langt de fleste elever på Askov Højskole fra bondestanden, men efterhånden kom der også elever fra andre samfundslag.

PÅ ASKOV HØJSKOLE. 1902
Erik Henningsen, pinx.
Ikke postsendt. 15 * 10,5 cm. 

Det Berlingske Bogtrykkeri A/S

Med baggrund i den udvidede højskole skabtes med tiden et stort bibliotek på skolen. Ud over at være Danmarks førende bibliotek med hensyn til litteratur af og om Grundtvig er biblioteket et vigtigt led i skolens arbejde, især på de lange kurser.

Askov Højskole har siden sin oprettelse været betragtet som højskolernes “flagskib” og Grundtvigs “højborg”, fordi den gennem alle årene har kørt en linje, der lå tæt op ad Grundtvigs tanker.

I 1880’erne oprettede den unge Søren Larsen Meldgaard Askov Sløjdlærerskole, der i mange år lå ved siden af højskolen. De gamle bygninger anvendes nu som amatørteater, 

ASKOV SLØJDSKOLE
Vejenvej 43
Ikke postsendt.
Sylvest Jensen. 100065 (Stender)

GEIRANGERFJORDEN i NORGE

GEIRANGER
Flydalsjuvet
Ikke postsendt
10,5 * 15 cm. 
Harstad. 149 T 13

-måske verdens flotteste udsigt

Lad det være sagt med det samme. Jeg er ganske vild med den norske natur, især de mange indsejlinger med blå fjorde og stejle bjergsider. En af de absolut ypperste er Geirangerfjorden i Sunnmøre, der ligger i Møre og Romsdal fylke.

Den er 15 kilometer lang og inderst i fjorden ligger Geiranger.

Man kan ikke undgå at blive henrykt af denne fjord – Geirangerfjorden er en af de fineste skabelser, understreget af den menneskelige vilje til at bosætte sig på de stejle fjeldsider og faktisk opretholde et liv her.

Ud over kaskaderne af tordnende vand, der buldrer ned fra de nærmest lodrette fjeldsider, driller de imponerende vandfald ‘De Syv Søstre’, ‘Friaren’ og ‘Brudesløret’ klipperne med fjerlette silkeslør af tåge.

Geirangerfjorden er et certificeret, bæredygtigt rejsemål. Certifikatet gives til destinationer, der arbejder systematisk med at reducere turismens negative påvirkninger. Udover at tilbyde enestående oplevelser til de besøgende har Geirangerfjorden fokus på at bevare den lokale natur og kultur.

Herudover er Geirangerfjorden med god grund optaget på UNESCOS verdensarvliste.

Geirangerfjorden. De syv søstre
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm. 
Normann. 13-13-37

HELLESYLT I GEIRANGERFJORDEN
Ikke postsendt
Foto Kirkhorn, Molde. No. 135

Der findes mange af de viste postkort, men det gør bestemt ikke Fjorden mindre smuk.

Rungstedlund

”Jeg vender mig til Dem, mine lyttere, og beder Dem om at komme med ind i dette foretagende”

Uddrag fra Karen Blixens: Rungstedlund. En radiotale, 1958

– – – – –

Rungstedlund nord for København er forfatteren Karen Blixens fødehjem. Her boede hun hele sin barndom og ungdom, og det blev igen hendes hjem, da hun vendte tilbage til Danmark efter 17 år i Afrika. Hun boede her indtil sin død i 1962, og det var her, hun skrev sine verdenskendte fortællinger.

Rungstedlund, hvis ældste del stammer fra 1680, er et landsted med tilhørende søer og lystskov beliggende ved Strandvejen i Rungsted nord for København. Landstedet har tidligere været kro med tilhørende landbrug og senere midtpunktet i et større gods. Rungstedlund virker i dag som museum for baronesse Karen Blixen, og Det Danske Akademi, der blev stiftet i 1860, har siden baronessens død i 1962 haft fast domicil på Rungstedlund. Karen Blixen er efter eget ønske begravet under den store rødbøg i haven.

RUNGSTEDLUNDFONDEN

Uddrag fra Rungstedlund. En radiotale, 1958

Karen Blixen talte til sine lyttere og læsere i radioen i 1958 få år før sin død og bad hver lytter om én krone til at støtte sit hjem, Rungstedlund. Karen Blixen ønskede med denne crowdfunding at donere Rungstedlund til en fond til kulturelle formål således, at have og skov altid skulle være åben for publikum og indrettes som et fuglereservat drevet efter, hvad man i dag må betragte som de mest moderne principper for biodiversitet.

Knap 85.000 lyttere forærede en krone hver, og Rungstedlundfonden var en realitet.

RUNGSTEDLUND
Ikke postsendt
Rungsted Boghandel, Eigil E. Christensen. 98599 (Stender)

En upåagtet stor dansk statsmand. C.D.F. Reventlow (1748-1827)

STATSMINISTER C.D.F. Reventlow
Ikke postsendt.
Reventlow-Museet Pederstrup, Lolland

Christian Ditlev Frederik Reventlow var godsejer, statsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær. Hans måske største fortjeneste var hans involvering i ophævelsen af Stavnsbåndet i 1788. Fra 1789 var Reventlow ledende medlem af den skolekommission, der forberedte 1814-skoleloven, og han medvirkede aktivt i oprettelsen af lærerseminarier. Indenfor skovdrift var Reventlow foregangsmand og initiativtager til Fredskovsordningen af 1805.  På sine egne godser praktiserede Reventlow sine politiske ideer, længe før de blev til love – han oprettede skoler, afløste hoveri og indførte moderne driftsmetoder.

I 1797 blev han statsminister.

Reventlows kritiske holdning til Frederik VI´s udenrigspolitik og økonomiske politik, der førte til krigene mod England og efterfølgende statsbankerot, bragte ham i stigende modsætning til kongen, hvis kabinetsstyre han misbilligede. I 1813 forlod Reventlow statstjenesten i protest.

Senere trak Reventlow sig tilbage til sine godser på Lolland. Da den gamle politiker døde, blev han hædret for at kæmpe for folkets frihed, og for at sætte landboreformerne i gang.

Museet i Pederstrup

TORRIG L (Nakskov). Reventlow-Museet, Pederstrup
Ikke postsendt
Udgivet af Museet

På Reventlow-Museet i Pederstrup i Torrig på Vestlolland træder man ind i hjemmet hos den store statsmand og reformator. Her fornemmer man livet på en herregård omkring år 1800, og i de smukt møblerede stuer i hovedbygningens stueetage er det muligt at komme helt tæt på Reventlow, hans politiske virke og ikke mindst hans privatliv, fortalt gennem portrætter, kunstgenstande og møbler fra familien og perioden. 

Kunstmaleren L.A. Ring og mit ynglingsmaleri

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen) (1854-1933) var en tidlig dansk symbolistisk maler. Han malede skildringer af realistiske scener af husmænd og deres boliger. Som ung var Ring rastløs og havde ikke stiftet hjem og familie.

I 1881 besluttede han og vennen, maleren Hans Andersen fra landsbyen Brændekilde, at ændre deres efternavne. De tog deres fødebyers navne til efternavne for at undgå at blive forvekslet ved en fælles udstilling. Laurits kom da til at hedde L.A. Ring (Ring var en landsby mellem Næstved, Præstø og Vordingborg), og vennen Hans blev til H.A. Brændekilde.

Ring var hele sit liv fritænker og ateist.

Foråret 1895 ændredes hans stil til mere lyse toner og motiver efter mødet med Sigrid Kähler, der på dette tidspunkt var 21 år gammel. De blev gift året efter, hvor L.A. Ring var 41 år – 20 år ældre end hustruen.

I Rings kunst er vejen, landevejen, hulvejen og markstien et gennemgående motiv, også andre veje som bække, åløb, flodmundinger og åbent hav og det moderne som broer, jernbanespor og telefontråde bruger Ring som ledemotiver. Vejene leder blikket ind i billederne og videre ud igen, symbol på den menneskelige tilværelse.

Sigrid Kähler (1874-1923) var datter af keramikeren Herman Kähler, ejeren af Kählers berømte, keramiske fabrik. Hun arbejdede i faderens værksted, hvor hun fortrinsvis udførte dekorationsmalerier især med blomstermotiver. I 1895 mødte hun L.A. Ring, der på det tidspunkt havde sin daglige gang i Kählers værksted. Parret blev gift i 1896 og fik tre børn. Efter giftermålet lagde hun sit eget kunstneriske virke på hylden og helligede sig husarbejdet. Sigrid Ring døde af tuberkulose i 1923.

Mit absolutte ynglingsbillede. L.A. Rings hustru Sigrid Kähler

I havedøren
Kunstnerens Hustru. 1897
Pinx L.A. Ring. Ikke postsendt. 10,5 cm. * 15 cm. 

Statens Museum for Kunst

Et typisk Ring-maleri, som han arbejdede på over flere år:
Led- eller banevogteren i Landsbyen Ring

Holger Drachmann

Holger Drachmann blev født i København 1846 og døde 1908 i Hornbæk, 62 år gammel

Holger Drachmann blev kendt som både digter og kunstmaler.

Hans forhold til kvinder var turbulent og utrolig farverigt. Han var gift 2 gange og havde bunker af elskerinder, de fleste med tragiske forløb og undergang.

Som skribent kan fremhæves hans ”I Storm og Stille”. Her er fire fortællinger, som fokuserer på kærlighedens bryderier. Kunstneren skildrer et utal af giftermål, skilsmisser og muser. Drachmann får anerkendelse som en af det moderne gennembruds centrale kunstnere som Georg Brandes og Herman Bang.

Maleriet var en sidebeskæftigelse til Drachmanns forfatterskab i den betydning, at det var skriverierne, Drachmann tjente penge på. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at maleriet kun var en fritidsinteresse. Omkring 1880 skriver Emmy, Drachmanns anden kone, i sine erindringer: “For Resten malede han en Del og gik aldrig ud uden at have sin Skitsebog med sig. Jeg forstod, at Maleriet var en Lidenskab hos ham. Vi gik aldrig en Spadseretur, uden at han ‘lavede Malerier’ med Haanden skyggende for Øjet, indrammende et eller andet Motiv, og talte om de Farver, der skulde bruges. Han kunde ogsaa pludselig afbryde Turen ved at sige: ‘Næ, dette her MAA jeg tegne!’

DRACHMANNS HUS I SKAGEN
Ikke postsendt. 15 cm. * 10,5 cm.

Græsbølls Boghandel, Skagen. 7804A-82

Drachmann var fiskernes ven, hvilket især skyldtes én episode. Skagens redningsmand, Lars Kruse, blev i 1879 indstillet til Fortjenstmedaljen efter sit lange virke som formand for redningsflåden – og efter at have reddet omtrent 200 mænd fra druknedøden – men da han skulle modtage prisen, var den blevet sendt tilbage igen med en kort skrivelse: ”Lars Kruse var ikke nogen ’ærlig’ mand.”

I 1844 havde den dengang 15-årige Lars Kruse solgt et stykke ”Blaatræ”, der var strandingsgods, og blev sammen med sine tre venner stillet for dommeren og straffet med pisk. Denne forseelse gjorde, at Kruse ikke kunne modtage sin medalje mange år efter.

Drachmann skrev til byfogeden og talte Kruses sag. Hans pen fornægter sig ikke her:

”Hvis min blotte Opfordring i disse Linjer imidlertid skulle vise sig utilstrækkelig, da agter jeg at opbyde al min Energi og den Indflydelse jeg øver i den danske og skandinaviske Presse til Bedste for en så værdig Client, og jeg skulde da meget beklage om jeg, ved at sprede lys i denne Sag, tillige kom til at berøre mulige tilgrændsende Skygger i Hr. Byfogedens Jurisdiction og i de sociale Forhold paa Skagen”.

Kruse fik sin medalje samme efterår.

Drachmann døde i Hornbæk 1908 men blev begravet på Grenen i Skagen. P.S. Krøyer malede indgangspartiet til Graven.

Holger Drachmanns Grav på Grenen
Ikke postsendt. 10,5 * 15 cm. 

A. Jensen, Kiosken Grenen. 13218

Postkort med Lars Kruse, der er nævnt i beskrivelsen